Hvad er transskribering? Her er alt du behøver at vide

Er du stødt på ordet "transskribering", men usikker på, hvad det betyder? Så skal jeg forklare det for dig herunder.

Hvad betyder transskribering?

Det hurtige svar: Transskribering er nedskrivningen af ord, som du hører i en lydfil.

Og her er det længere svar: Når man transskriberer, så omformer man det der siges i et bestemt medie - det er som oftest et lydklip, men det kan også være en videofil eller endda en live begivenhed - til tekst. Den endelige tekst kalder man for transskriptionen. At transskribere er derfor at foretage en form for oversættelse - man "oversætter" det talte sprog til en tekst, der repræsenterer det, der er blevet sagt.


Hvad er transskribering ikke?

Måske er der flere, der tænker, at det at transskribere blot er det samme som at lave et referat af en lydfil eller et forløb.

Men her taler vi altså om to vidt forskellige ting. Et referat er en prioriteret, generel gengivelse af et forløb - det er noget, man kan give til en anden person som en hurtig genfortælling af hvad der blev sagt, hvad der blev besluttet, og hvad der skete.

En transskription er derimod en ord-for-ord-gengivelse af det, der er sagt. Der skal ikke (eller blot i meget få tilfælde) prioriteres i hvad der medtages i en transskription. Dog skal det siges, at der også findes flere forskellige former for transskribering, og nogle transskriberinger vil frasortere flere elementer fra lydfilen og samtalen end andre.

Forskellige typer af transskribering

Der findes flere forskellige typer af transskribering. Det, der adskiller de forskellige typer fra hinanden, er omfanget af den skriftlige gengivelse af forløbet i lydfilen.

Én type transskribering er verbatim transskribering. Her tager man alt - simpelthen rub og stub - med fra lydfilen, og skriver det ned i transskriptionen. Er der en pause? Noter hvor lang den er. Nogen, der hoster? Det skal også med. Er der en deltager i interviewet eller lydfilen, der på et tidspunkt får vrøvlet sit sprog helt sammen, så det ikke giver nogen mening? (Og ja, det er der altid!) Så skal det med - også selvom det i teksten heller ikke kommer til at give mere mening end da det blev sagt.

Der findes også mere afslappede typer af transskriberinger, hvor man har det fint med at udelade minutiøse detaljer som host, pauser osv. Her er det vigtige blot, at det, der siges, kommer med i den endelige transskription. Der findes mange variationer af afslappede typer af transskriberinger.

Hvorfor skal man transskribere?

Vi skal selvfølgelig ikke alle sætte os ned og transskribere alt, som vi hører. Alligevel findes der ganske mange situationer, hvor det giver mening og tjener et klart formål at få lavet en transskription. Formålet afhænger selvfølgelig af hvem der skal bruge én, og til hvad. Her er der nogle eksempler på hvornår transskriptioner bruges:
  • Journalister transskriberer ofte deres interviews, så de bliver lettere at arbejde med, når artiklen skal skrives
  • Forfattere, der arbejder på biografier af andre personer, tager ofte udgangspunkt i transskriptioner af samtaler eller interviews med de pågældende personer eller deres pårørende
  • I retssager transskriberes forløbet for, at man kan referere tilbage til fx vidne- og dommerudsagn på et senere tidspunkt 
  • Hørehæmmede kan drage fordel af, at der foreligger transskriptioner af materiale, samtaler eller begivenheder, der er relevante for dem
  • Podcasts kan opnå større rækkevidde, bedre tilgængelighed samt en større grad af repurposing, hvis der foreligger udgivede transskriptioner af afsnittene

Dette er blot et lille udsnit af de kontekster, der kunne kræve transskriptioner.

Du kan læse mere om hvordan man arbejder med transskribering i kommende artikler her på siden.