Korrekturlæsning - håndværket at rette en tekst

Du tænker nok om korrekturlæsning som de fleste gør det - nemlig, at dét at læse korrektur ikke er andet end at tjekke en tekst efter for stave- og tastefejl. Måske er det faktisk også bare dét, korrekturlæsning er for mange, når det kommer til stykket: et hurtigt eftertjek om alle bogstaverne i samtlige ord nu også står i den rækkefølge, som ordbogen har bestemt det.

 Men det er et forkert indtryk af korrekturlæsning. Det er (eller kan i hvert fald være) meget mere end det.

At læse korrektur - hvad indeholder det?

Stavefejl - ja, tag ikke fejl. Korrekturlæsning er nemlig også at tjekke efter for stavefejl. En korrekturlæser har ikke gjort sit arbejde godt nok, hvis ikke stavefejlene er kommet til livs i teksten. Og her er det faktisk ikke blot et spørgsmål om at lade Word's indbyggede stavekontrol gøre sit arbejde, og trykke "accepter" på alle nedslagspunkter; ét er, at den ikke fanger alle tænkelige stavefejl, men noget andet er, at stavefejl ofte er afhængige af konteksten.

Her er et eksempel: tag et ord som... ja, bare tag "ordet". Når det optræder i sætningen: "Vi skal have ordet!", så giver det mening, hvis det er en flok studerende i et klasselokale, der har ventet længe nok på at give sit besyv med i en klassedebat. Men hvis det er underviseren, der kræver ro i den selv samme klasse, så vil den samme sætning indeholde en stavefejl (eller måske rettere en slåfejl): "Vi skal have orden!" Der findes talrige af sådanne eksempler, hvor det kun er konteksten, der kan afsløre fejlen - og her er Word's indbyggede stavekontrol altså ikke tilstrækkelig.

Men der ligger også andre ting i korrekturlæsningen. En af disse er et eftertjek for grammatikfejl.


Grammatiske fejl
er fejl i sammensætningen af sætninger, ord eller udtryk. Et sprog indeholder nemlig en lang række regler for hvordan ordene i en sætning eller en tekst må sættes sammen. Dét er grammatik. Tag for eksempel denne sætning: 

          "
tager fordi paraplyen regner Han. det"

Uh - det gør helt ondt i brystkassen at læse den sætning. Det er ikke fordi den indeholder stavefejl, for alle ordene i sætningen er nemlig stavet helt efter ordbogen. Det er derimod grammatikken, der er i uorden. Ordene står i den forkerte rækkefølge, sætningen indeholder ikke et stort begyndelsesbogstav, og tegnsætningen er forkert med et punktum midt i det hele.

Dette var blot et banalt eksempel på en meget normal sætning - det danske sprog indeholder nemlig talrige eksempler på særlige elementer og forhold i sproget, der også kræver en særlig grammatik. For eksempel har vi sådan en særlig grammatik for opremsning af lister (brugen af komma i opremsning), og vi har også en særegen grammatik for brugen af ordet "som" (og ikke ordet "der") som genstandsled i relative bisætninger.

En tekst er ikke ordentligt korrekturlæst før både fejl i stavningen og grammatiske fejl i teksten er blevet rettet til. Men der er mere endnu til korrekturlæsning.


Den sproglige stil og renhed
betyder nemlig også noget. Hvis man skriver i talesprog, eller hvis ens sætninger er lange og kludrede, så kan det have en negativ indvirkning på læseren. Det samme gælder, hvis sproget gentager sig selv for meget - så kan det trænge til en oprydning og udrensning. Vi kender det alle fra når vi læser noget, som mangler en "rød tråd". Her er det ikke nødvendigvist emnet, den er gal med - det kan sagtens være sproget, der er for rodet. At skrive godt er at skrive simpelt, friskt og engagerende, og så samtidigt sikre, at alt det, man skriver, er relevant for det emne, teksten skal centrere sig om.

Nu har vi talt om ordene (stavningen), sætningerne (grammatikken) og det overordnede sprog som helhed (betydningen). Og stadig mangler vi noget af det vigtigste i korrekturlæsningens håndværk: indpakningen og leveringen.


Den sproglige indpakning og levering
kan, med ét ord, beskrives som tekstens layout. Hvis ikke teksten er pænt stillet op, så kan det virke lige så frastødende på en læser, som hvis teksten ikke er stavemæssigt og grammatisk fejlfri. Fonten skal gerne passe til formålet, overskrifterne skal have den rigtige størrelse, margenerne skal være af en god bredde, der skal være indryk ved nye afsnit, citater skal fremhæves, osv.

Læseren må gerne synes, at det er lækkert at læse det, man har skrevet. Det sælger. Forlag ved alt om det, og det er også derfor, at der ikke findes nogen forlag i dag, som udgiver bøger hvis sider er i samme format som en standard-opstilling af tekst i Word. Det spiller simpelthen bare ikke på samme måde i læsernes øjne.

Så dér har vi det - elementerne, der indgår i håndværket at læse korrektur på en tekst. Teksten skal rettes igennem for stavefejl såvel som for grammatiske fejl; sproget i teksten skal renses og ensrettes; og så skal teksten gøres præsentabel gennem et lækkert layout.


Dét, vi ovenfor her har beskrevet, tilbyder Dit Tekstbureau som en ydelse, vi kalder Renskrivning. Du kan læse mere om vores mange typer af korrekturydelser her.