Er du ny i gamet, og skal du have helt styr på hvad det egentlig vil sige at transskribere? Få svaret her – og lidt til.
Har du arbejdet i en virksomhed, der beskæftiger sig med interviews, research, tekstarbejde el. lign., så har du garanteret prøvet at få stukket nogle filer over på dit bord.
“Kan du transskribere dem her til i morgen?”
Jo, det kan du sikkert godt. Men hvad er transskribering egentlig?
Ordet “transskribering” refererer til en systematisk nedskrivning af alt det sagte (og nogle gange usagte) i en tekstfil. Dét, der siges, nedfældes på papiret. Transskribering kan også være en renskrivning af kommunikation, der allerede foreligger på skrift – fx håndskrevne noter fra arkiver. Transskribering er altså en oversættelse fra én kommunikationsform til skrift.
Transskribering involverer ofte et intensivt tastearbejde, og for mange kan processen med at transskribere være overraskende lang. Hvis du søger hjælp til transskribering, så kan du med fordel benytte dig af vores hurtige og billige transskriberings-service.
Hvorfor transskriberer man? Hvad skal det gøre godt for?
Der kan være mange forskellige grunde til at transskribere det materiale, man sidder med. Og det gælder uanset om det er interviews i lydfiler, eller om det er andet skriftligt materiale, der er svært at dechifrere.
I erhvervslivet bruges transskribering primært til at lette arbejdet med interviews, der er foretaget i forbindelse med undersøgelser.
En virksomhed, der udfører en undersøgelse, kan lettere få overblik og indsigt i de indsamlede data, hvis undersøgelsens interviews er transskriberede. Skal du fx vide hvor mange gange et bestemt nøgleord er nævnt på tværs af alle transskriptioner? Så kan en hurtig søgning gennem alle transskriptionerne klare ærterne på et splitsekund.
Transskriptioner kan altså være langt nemmere at arbejde med end de oprindelige lydfiler. Det samme gør sig gældende, hvis transskriptionerne fx er af håndskrevent arkivmateriale.
Man kan også have behov for at transskribere, hvis man skal leve op til høje dokumentationskrav.
I en retssag kan en transskription fx tjene som dokumentation for et retmæssigt forløb. Her kan udfaldet af forløbet nemlig have afgørende betydning for de involverede. I sådanne tilfælde er sandsynligheden for en disputs høj, og så er det værdifuldt at man nemt kan krydstjekke. Dét hjælper en transskription med.
Du har garanteret set stenografer, der med særlige metoder har specialiseret sig i at skrive i et tempo, der matcher tempoet i almindeligt talesprog. Stenografer bruges bl.a. ved retssager til at transskribere for at dokumentere rettens forløb. I gamle dage brugte man også stenografer i Folketinget til at dokumentere diskussioner, taler, beslutningsprocesser, mm.
Stenografer transskriberer på stedet. Det kræver særligt udstyr at kunne taste i samme tempo som det talte sprog. Under mere normale omstændigheder transskriberer man talesprog fra en optaget lydfil. Den kan man selv styre afspilningen af, og man kan tage det i et mere roligt tempo.
Hvad er en transskription?
En transskription er det tekstmæssige resultat af transskribering. Når du er færdig med at transskribere, så har du altså produceret en transskription.
Transskriptioner er ofte meget lange. Det er ikke unormalt, at en transskription af en times interview kommer til at fylde omkring 15-25 sider i et almindeligt Word-dokument. Det er altså et tungt og langvarigt tastearbejde, der ligger bag en transskription.
Transskriptioner indeholder både det sagte, hvem der sagde det, og ofte også tidskoder, der knyttes til udsagn. Tidskoderne er vigtige, da det gør det nemt at krydstjekke dét, der står i transskriptionen, med den oprindelige lydfil. Det kan fx være godt at kunne krydstjekke, hvis man skal trække et citat ud, og bruge det i en anden sammenhæng.
Det er vigtigt, at en transskription er tro mod interviewet. Teksten skal nøjagtigt afspejle dét, der er blevet sagt og fortalt. Men transskriptionen kan være tro på flere måder. Der er nemlig flere forskellige varianter af transskriptioner, og hver variant har sit anvendelsesområde. Det ser vi på herunder.
Hvilke forskellige typer af transskriptioner findes der?
I det følgende tager vi udgangspunkt i transskriptioner af lydfiler og interviews.
Alt efter hvilket formål transskriptionen har kan der i forskellige situationer være forskellige krav, som transskriptionen skal leve op til. I nogle transskriptioner er det vigtigt, at alt, der blev udtalt i interviewet, og alt øvrigt, der ellers skete, er medtaget i teksten. Sådanne transskriptioner er verbatime, og de er resultatet af verbatim transskribering.
I andre transskriptioner er det ikke så vigtigt, at det er det hele, der er kommet med i teksten. Her skal det blot, i større eller mindre grad, være essensen af det, der blev sagt, som kommer med i teksten. I disse tilfælde er transskriptionen resultatet af almen transskribering.
Hvad er verbatim transskribering?
Verbatim transskribering medtager alt det sagte, og alle øvrige hændelser, i den endelige tekst. Dette inkluderer “øhh”, “hmm”, “tjo-arj-ihh-ahh…”, falske sætningsbegyndelser og halve sætninger. Det medtages også i teksten, hvis der er tøven inden et svar, hvis nogen nyser eller hoster, samt attituden, som et svar gives med (fx om det er grinende, grædende, flabet, osv.). Afbrydes interviewet af andre begivenheder noteres det også.
Kort sagt: det hele. Alt skal med i en verbatim transskription.
Der er mange gode ting at sige om en verbatim transskription. For det første, så bliver det nemt at aflæse situationen i interviewet blot ved at læse transskriptionen. Du kan hurtigt se, om et svar er givet med pauser, nervøse antræk, hvis der grines meget, osv. Det kan være betydningsfuldt, hvis interviewene bruges til forskning, eller hvis de skal danne grundlag for psykologundersøgelser, osv.
Verbatime transskriptioner kommer dog også med deres sæt af ulemper. For det første, så kan man hurtigt miste overblikket, når man arbejder med en verbatim transskription. Det talte sprog er langt mere rodet, og har mange flere fyldord og -sætninger end skriftsproget normalt har. Når skriftsproget tvinges til at matche det talte sprog, så vil det i nogle situationer resultere i meget rodede transskriptioner.
Der skal også lægges mere tid i transskriberings-arbejdet, når der skal produceres en verbatim transskription.
Hvad er letlæselig transskribering?
I en letlæselig transskribering har transskribenten indflydelse på hvad der tages med i den endelige transskription. I mange tilfælde er det slet ikke nødvendigt, at man altid skal medtage “tomme” vaneudtryk som “øhh”, “mmm…”, osv. Stammen eller falske sætningsbegyndelser udelukkes også ofte her.
Her er det altså op til transskribenten selv at vurdere hvornår et fyldord eller et vaneudtryk har betydning for situationen. Hvis den, der transskriberer vurderer, at noget har betydning, så tages det med. Ellers ikke.
Når man laver en letlæselig transskription tager man selvfølgelig alle normale sætninger med, og de repræsenteres stadig så nøjagtigt som muligt.
Det er altså ikke fordi man laver om i det sagte som sådan. Man “renser” blot den endelige transskription ved at sortere tomt fyld fra. Substansen af indholdet i en letlæselig transskription kan du stadig stole på er korrekt.
Der er flere måder at lave en letlæselig transskription på. Det endelige produkt afhænger i sidste ende af hvilke kriterier, man bruger til at frasortere fyld med.
Konklusion
Transskribering er altså, groft sagt, et stykke oversættelsesarbejde, hvor slutresultatet altid er en tekst, der repræsenterer et andet stykke kommunikation. Hvad der oversættes fra kan derimod være flere ting. Det kan være en lydfil, et håndskrevent notat, en bog, der skal digitaliseres, eller noget helt fjerde.
