Skal du have hjælp til at komme i gang med at transskribere? Her finder du en helt lavpraktisk introduktion til transskribering. Så undgår du enhver usikkerhed i forbindelse med arbejdet – og kommer forhåbentligt også lidt bedre fra start.
Du er blevet pålagt at transskribere nogle filer – enten i forbindelse med dit studie, på arbejdet eller i en tredje sammenhæng. Men hvordan dælen kommer du lige i gang? Og hvordan kan du være sikker på, at du gør det ordentligt?
Hvordan transskriberer man overhovedet et interview?
Det er faktisk ret simpelt at transskribere. Du skal blot lytte interviewet igennem, og løbende skrive det talte ind i en foruddefineret struktur. Det kræver, at du er bekvemmelig med computeren, har hurtige tastefingre samt et godt sprogøre. Hav tålmodighed – at transskribere tager nemlig ofte længere tid end mange går og tror.
Herunder klæder vi dig hurtigt på, så du kan komme godt i gang med transskriberingsarbejdet.
Dét skal du bruge, når du skal transskribere
Når du skal transskribere, så skal du selvfølgelig have udstyret i orden. Men faktisk kræver det overraskende lidt at komme i gang. Her er et overblik over de redskaber (fysiske såvel som digitale), som du skal bruge når du skal transskribere.
Vi antager i det følgende, at du har de mest grundlæggende IT-kompetencer på plads. Altså – du ved hvordan man bruger en computer, og du har et fornuftigt tempo, når du skal skrive på tastaturet.
Ting, du ikke kan undvære, når du skal transskribere:
- En computer med et skrive-program (fx Microsoft Word) samt et program til at afspille lydfiler
- De lydfiler, som du skal have transskriberet
Redskaber, der kan være gode at have når du transskriberer (i prioriteret rækkefølge):
- Gode hørebøffer (små høretelefoner kan ofte også være ganske fine)
- Internetadgang
- Fodpedal
Hørebøfferne er faktisk næsten et must. For det første, så sikrer hørebøfferne, at du ikke behøver at finde et sted, hvor den høje lyd af interviewet forstyrrer dem, der er omkring dig. For det andet, så går lyden ofte også klarere igennem et sæt gode hørebøffer end gennem din computers højtalere.
Internetadgangen er ikke nødvendig, men det er godt at have. For det første, så har du adgang til gode programmer på internettet, der kan hjælpe dig med at transskribere (mere om dem længere nede). For det andet, så er Google en sand ven, når du skal slå fremmedord op under transskriberings-arbejdet (og det kommer du til overraskende ofte!).
Mange professionelle transskribenter benytter sig af en fodpedal, der kan pause, genafspille og spole i lydfilen, mens fingrene taster derudaf. En fodpedal kan være glimrende at anskaffe og bruge, hvis du skal transskribere meget over længere tid. Dog er fodpedalen langt fra nødvendig, og du kan sagtens undvære den. Der er også en læringsfase, hvor du skal finde ud af hvordan man bruger den. Du bliver først rigtig hurtig med fodpedalen, når brugen af den er lagret i muskelhukommelsen – og det tager altså noget tid.
Sådan forbereder du dig
Inden du begynder selve transskriberings-arbejdet, så er der nogle ting, der er gode at have styr på.
Hvilke programmer skal du bruge?
Du skal starte med at afklare med dig selv hvilke programmer på computeren, du skal bruge til at transskribere.
Selve tekstredigeringsprogrammet bør være det, du i forvejen arbejder mest komfortabelt med. Her bruger mange enten Microsoft Word eller Google Docs. Vi tager udgangspunkt i Microsoft Word her på siden, men bruger du Docs eller noget helt tredje kan du sagtens læse med videre.
Når du skal finde et program til at afspille lydfilerne, så er der to kriterier, som programmet helst skal opfylde:
- Styring af afspilningshastigheden: Du skal kunne styre tempoet i afspilningen af lydfilen – find et sted mellem 40% og 60% genafspilningshastighed, der er komfortabelt for dig
- Genvejstaster: Du skal kunne bruge genvejstaster uden at gå væk fra dit tekstredigeringsprogram, så du kan pause, spole tilbage eller spole frem i interviewet, mens du arbejder
Eksperimentér rundt med de programmer, der allerede er installeret på computeren. Hvis der ikke er nogen af disse, der opfylder ovenstående kriterier, så er QuickTime Player et gratis program, der kan klare ovenstående opgaver.
Hvis du er villig til at betale for en lydafspiller specielt udviklet til transskribering, så er NCH Express Scribe også et rigtig godt alternativ. I begge tilfælde skal du blot finde ud af hvordan du bruger genvejstasterne – så er du klar.
Hvis du vil arbejde over internettet, så er der også fremragende online redskaber, som du kan bruge. Et af de rigtig gode redskaber er HappyScribe’s gratis transskriberings-software, som integrerer lydafspilningen af interviewet i et tekstredigeringsprogram. Så transskriberer du blot interviewet direkte i den online editor, og downloader en .txt-fil med transskriptionen når du er færdig. Transskriptionen fra HappyScribe kommer uformateret, og er ikke særlig pæn, men du kan få arbejdet gjort i en ruf.
Hvilken syntaks bruger du?
Inden du begynder at transskribere skal du også gøre op med dig selv hvilken syntaks du vil bruge.
Syntaksen er de regler, du anvender i sprogbrug. Når det kommer til transskribering, så bestemmer syntaksen fx hvordan du viser når udtalen er utydelig, tvetydig, når noget er sagt med en bestemt attitude, osv. Her er det vigtigt, at du er konsekvent med brugen af regler igennem hele transskriptionen – så ved du præcist hvad forskellig tegnsætning betyder.
Her er et eksempel på en syntaks, du kan bruge når du transskriberer.
- Utydelig udtale: [? – 12.06]
- Utydelig udtale, med et bud: [forslag – 12.06]
- Attitude og udtryksformer: [griner], [grædende], [tøvende]
- Afbrudt midtvejs i en sætning: …
- Længerevarende stilhed: [… – 12.06-18]
- Afbrudt af øvrige (irrelevante?) omstændigheder: [x taler i telefon – 12.06-13.20]
Opsætning af transskriptionen i et dokument
Hvis du transskriberer i Microsoft Word, så kan du gøre lidt på forhånd for at lette arbejdsbyrden undervejs.
Mange interviews har blot to deltagere. Hvis det også er tilfældet med dit interview, så kan du med fordel kopiere interviewdeltagernes navne ind i en lang lodret række i dokumentet således:
Det sparer dig for tid under transskriptionen, når du ikke, hver gang der er et skift i dialogen, skal til at skrive navnet på deltageren ind forfra. Derimod kan du blot trykke et par gange på piletasten nedad, når den anden deltager begynder at tale, og fortsætte med at skrive.
Resultatet kan fx se sådan ud:
Du skal gøre op med dig selv hvordan du vil bruge tidskoder i transskriptionen. Industriens standard er at indsætte en tidskode for hver gang talerollen skifter. Du kan allerede, når du opsætter dokumentet, reservere en plads til indsættelse af tidskoder:
Men hvis ikke du har et program, der tillader at kopiere tidskoder ind via tastaturgenveje (som fx Express Scribe), så vil det hurtigt komme til at stjæle meget af din tid under arbejdet. I disse tilfælde giver det måske mere mening blot at indsætte en tidskode en gang hvert 5. minut.
Husk, at formålet med tidskoder i transskriptioner blot er at gøre det nemmere at krydstjekke med lydfilen på et senere tidspunkt. Det er ikke strengt nødvendigt at bruge en masse tid på tidskoder, hvis du ikke har redskaberne til at gøre det smart.
Tid til at transskribere!
Så er du klar til at transskribere. Sæt dig godt til rette, hav kaffen klar, tag høretelefonerne på, indstil tempoet på lydfilen – og tryk så på “Afspil”.
Under selve transskriberings-arbejdet er nøglen at lade lyden flyde gennem ørene og direkte ned i dine fingre, der rammer tastaturet. Se om du kan skabe flow i transskriberings-arbejdet. Lydfilens tempo skal gerne matche din tastehastighed. Hvis du taster hurtigere end lyden flyder, så kommer du til at vente unødigt på afspilningen. Hvis interviewdeltagerne derimod “løber fra dig”, så kommer du til at bruge unødig tid på at pause og spole tilbage.
Du har måske læst flere steder, at du bør lytte en hel sætning igennem til ende, og derefter pause lydfilen for at indskrive sætningen i ro og mag. Men det vil komme til at bide dig i halen tidsmæssigt. Hvis du lærer dig selv at skrive sætningerne ind efterhånden som de siges, uden at pause lydfilen undervejs, så gør det for himlens skyld. Det kan potentielt spare dig for mange timer i den anden ende.
Når du transskriberer skal du i begyndelsen tænke i at tidsoptimere dit arbejde.
Find en rytme, som giver mening og passer dig godt, og følg den i et jævnt tempo. Som vi tidligere har nævnt, så er transskribering en tidskrævende affære. Du vil senere komme til at takke dig selv mange gange, hvis du får etableret nogle gode vaner fra begyndelsen.
Konklusion
Vi håber, at denne lyn-guide til hvordan du kommer i gang med at transskribere et interview kan hjælpe dig fremad. Transskribering kan være både hyggeligt og spændende – især hvis man ikke selv har udført interviewet. I dét tilfælde er det som at høre en podcast i slowmotion. På denne front er der ikke andet at sige end: God fornøjelse og tastelyst!
